At omdanne selvkritik til selvaccept i et terapeutisk forløb
Den indre kritikker kan være en fast følgesvend som du har vænnet dig til og måske endda tror er en del af din identitet
At ændre sig
Man kan værge sig mod at skulle ændre sig. Hvorfor skulle man indrømme at man at der er noget der er forkert ved en? Derfor kan det være helt forståeligt, at når vi snakker om at se på os med andre briller end dem vi plejer at se os selv med, så aktiverer det vores forsvarsmekanismer og forandringer virker som truende. Vi skaber ingen forandringer uden at det også kommer til at rykke på vores identitet. Og hvem er man så når man ikke længere kan se sig selv i den gamle identitet?
At se sig selv med de kritiske briller
Når det kommer til at se sig selv gennem et par meget kritiske briller, så kan det føles utrygt at smide dem. For det er gennem de briller, som du kan have set verden gennem i meget lang tid. De kritiske briller viser dig alt det der kan gå galt. Alt det der ikke er som det skal være ved dig. At det du siger er forkert. At den måde du ser ud på er forkert. Det kan føles som sandheden.
Spejlkabinettet med de forvrængede spejle
Men det er en sandhed der minder om de skæve, buede spejle i et spejlkabinet i Tivoli. Det er dig der stiller dig foran spejlet, men det spejlbillede du ser ligner dig knap. Du kan måske fornemme dit spejlbillede, men det er så langt fra at være retvisende, så det kun kan gøre dig forvirret og måske fortvivlet.
At se sig selv med nye briller
Derfor kan det være værd at vove fjerene og se på sig selv med et nysgerrigt blik. Uden at det bliver at dømme sig selv forkert. Det er blot brillerne eller det spejl du har set dig i, der skal skiftes. Gad vide hvad du så kommer til at se?
Leave a Reply